Nielstrup museumsforening
Da oldemor var ung
Da oldemor var ung

Da oldemor var ung


En oldemor har mange aldre. På Nielstrup Museum valgte vi hende fra omkring 1900. Det var en tid med store forandringer og nyskabelser – inden for de fleste samfundslag. Kvinderne havde hidtil levet en tilbagetrukket tilværelse, og hun var ikke Marie Jensen, men Jens Jensens kone!

Moderne tider

Mange store opfindelser var allerede gjort tidligere i 1800-tallet, men først omkring og efter 1900 kom det ud til den jævne befolkning, elektricitet, telegraf, telefon, radio o.m.a.


Med industrialiseringens fremgang og nye mindre opfindelser kom der nye tider for kvinderne. Med flere arbejdslettelser fik kvinden større frihed end tidligere, hvor hun ofte kun kendte livet i hjemmet med mand og børn. Hun fik nu mere overskud til at tænke over tiderne, også uden for hjemmet.


Næsten samtidig kom det store strygejern, der blev opvarmet med trækul. Nok var det tungt, men dog nemmere i brug end det gamle massive pressejern.

Efter 1900 kom med elektriciteten støvsuger, strygejern og mange andre elektriske hjælpemidler. Det var også tiden for en stor nyhed, nemlig de vandskyllende toiletter; det første kom i 1894. Nu skulle man ikke mere gå ud i gården om natten på de fælles retirader. Det varede dog mange år, før det blev almindeligt i private hjem.  Natpotten holdt ud mange år endnu, men det var blevet lettere at få den tømt. Også først i 1900 kom petroleumslampen rigtig i brug.

Hjemmesyet

Et af de hjælpemidler, der nu var ved at blive mange kvinders ejendom, var symaskinen. Den var kendt allerede i 1850-erne, de næste 10-20 år mest kendt som tilhørende omrejsende sypiger. Men omkring 1880 – 90 rykkede den ind i hjemmene som fast inventar. Det var en stor lettelse for mange børnefamilier og kunne bidrage til at opfylde hjemmenes daglige behov.

Tidens mode

Alt det nye måtte jo også påvirke klædedragten. Kjolerne blev af lettere stoffer og mere behagelige i facon. Det var nu også mere almindeligt med købestrømper, og i 70erne kom de første strømpeholdere, en forløber for korsettet. Det kom 1880 - 90 og kunne snøres ud og ind, som man behagede det. Men den kvindelige forfængelighed bevirkede, at de ofte snøredes så hårdt, at hun knapt kunne trække vejret.

Det allerinderste

Undertøjet, som i hundrede år havde været en seriøs affære, som man ikke ligefrem viste åbenlyst frem, blev nu dekorativt, luksuspræget, næsten  pjanket. Væk med de gamle åbne mamelukker. Nu skulle benene være korte, og de skulle syes sammen i skridtet. Til stor forargelse for nogen, til glæde for andre. Nu skulle det være tyndt lærred med broderi eller silke med store blonder, det var det helt fine.


Og den gamle strikkede uldklokke, blev skiftet ud med underskørter af fin tynd uld eller silke, måske fint hvidt lærred med broderi. Som overtøj blev det tykke, uldne skuldertørklæde udskiftet med et fransk sjal, hvis man havde midler til det.


I køkkenet

Men også andre områder af det daglige liv blev forandret. For madlavningen kom der nye tider, da ”frk. Jensen” 1901 udsendte sin første kogebog. Den var en kæmpe succes; i løbet af 1½ år solgtes der 32.000 eksemplarer. Frk. Jensen havde skrevet kogebogen med henblik på de mange uheldigt stillede i samfundet, - de unge tjenestepiger, da der ofte forlangtes meget af dem i retning af kogekunst. Midler til uddannelse havde kun få af dem.

Bevidsthed og frihed

Havde der før i tiden været lidt uro i enkelte kvindekredse, så slog det i 90erne ud i lys lue. Det var de såkaldte ”Blåstrømpede Amazoner”, yngre kvinder, dem der lancerede 90ernes mode. De var langt mere frigjorte end deres mødre havde været.

Med store og små fremskridt nåede man frem til 1915, hvor kvinderne fik ret til ligestilling med mændene i landets styrelse. Nu var målet nået for mange kvinder, og endelig i 1921 ophævedes skudsmålsbogen i tyendeloven. Pigerne jublede, sikkert også karlene.


Oldemor har oplevet mange ting i sit liv.

Legetøj på Nielstrup Museum
Legetøj på Nielstrup Museum
Piber og rygelse blev plejet i gamle dage